top of page

YDELSER

Fra retning til helhed

De tidlige valg i et bygge- eller renoveringsprojekt har stor betydning for helheden. En gennemtænkt retning skaber overblik og et bedre grundlag for de mange beslutninger undervejs. Studio Materras ydelser er bygget op i fire selvstændige faser, som kan stå alene eller kombineres. Et samarbejde kan derfor begynde præcis dér, hvor I er i processen. Fra materialer og overordnet retning til design af inventar, specialløsninger og den afsluttende indretning med møbler, belysning og personlige detaljer.

Fælles for alle forløb er ønsket om at skabe en gennemført sammenhæng, hvor materialer, funktion og æstetik understøtter hinanden. 

High-end natur materialer
Materra-showroom.jpg
Mathilde Broedsgaard
Materra-detale.jpg

MATERIALEWORKSHOP

Hvor retningen for hjemmet begynder. Den første sparring, hvor vi udforsker muligheder, materialer og retning for hjemmet. 

Indhold

Til dig, der ønsker at få åbnet mulighederne fra begyndelsen og finde inspiration til valg, der komplementerer hinanden. Workshoppen tager udgangspunkt i dine behov, ønsker og hverdag og rummer sparring om materialer, farver, funktioner og planløsning. Vælger du workshop i showroom, arbejder vi samtidig med fysiske materialeprøver, så du kan se og sammenligne overflader, farver og sammensætninger i virkeligheden. Sammen skaber vi en retning for hjemmets gennemgående materialer, så du kommer godt fra start og selv kan arbejde videre med processen. Inden mødet sender du fx plantegning, billeder, inspiration eller konkrete spørgsmål. Jeg gennemgår materialet på forhånd, så tiden kan bruges konkret på de valg, du står overfor.

Efter workshoppen

Du går fra workshoppen med ny inspiration og en tydeligere retning for hjemmet, som du selv kan arbejde videre med. Der medfølger ikke yderligere materiale efter workshoppen.

Pris

Online workshop ·  1,5 time  ·  3.900 kr.
Showroom workshop  ·  2,5 timer  ·  5.100 kr.
Priser er inkl. forberedelse og moms.

materiale palette med natursten og eg
Unikke plantegnings ideer
Æstetiske planløsninger
Materra-sten.jpg

MATERIALEMANUAL

Hvor materialerne samles til en helhed. En tydelig retning fra begyndelsen skaber ro og overblik i processen - mod et mere helstøbt resultat.

Indhold

Til dig, der ønsker en gennemarbejdet materialeretning og et konkret grundlag for de videre valg i projektet. Forløbet begynder med en workshop, hvor vi gennemgår hjemmet, behovene og den ønskede stemning og arbejder med sammenhængen mellem planløsning, materialer, farver og overflader.

Inden mødet gennemgår jeg dit indsendte materiale, så tiden kan bruges konkret på de valg, du står overfor. Online varer workshoppen 1,5 time, mens workshoppen i showroom varer 2,5 timer og giver mulighed for at arbejde med fysiske materialeprøver.

Efter workshoppen

Jeg bearbejder materialeretningen videre og samler de valgte materialer, farver og overflader til en gennemgående helhed for hjemmet. Du modtager efterfølgende en personlig digital materialemanual med konkrete materiale- og farvereferencer, relevante specifikationer, leverandørhenvisninger og inspirationsreferencer, som giver et tydeligt grundlag for de videre valg i projektet.

Pris

Online workshop + digital materialemanual · 11.800 kr
Showroom workshop + digital materialemanual  · 12.900 kr
Priser er inkl. forberedelse, workshop, bearbejdning og moms.

Badeværelse med travertin
Studio Materra køkken design
Organisk trappe design
Organisk trappedesign

INVENTAR & DESIGNPROJEKT

Til dig, der ønsker inventar skabt til hjemmets arkitektur, jeres hverdag og den måde, rummene skal fungere på.

Indhold

Design af køkken, bad, garderober og andet fast inventar med fokus på funktion, proportioner, opbevaring, materialer og æstetik.

Forløbet tager udgangspunkt i hjemmets helhed og de behov, der skal løses i de enkelte rum. Designet samles i tegninger, visualiseringer og en designmappe, som giver et konkret grundlag for den videre dialog med håndværkere og leverandører. Forløbet begynder med en indledende dialog eller et møde, hvor hjemmet, behovene og den ønskede retning afklares. Herefter udvikles og bearbejdes materialet med udgangspunkt i projektets omfang.

Efter designforløbet

Du står med et samlet designgrundlag og en tydelig retning for hjemmet, så løsningerne kan føres videre i projektet. Tegninger, visualiseringer og konkrete løsninger, som kan bruges i den videre dialog med håndværkere og leverandører.

Pris

Udarbejdes individuelt efter projektets omfang.
Du modtager et tilbud inden opstart.

Materra-nordicknot.jpg
Mathilde Brødsgaard indretningsarkitekt
Boligobjekter i natursten og styling

MØBLER & INDRETNING

Hvor de sidste detaljer falder på plads. Møbler, belysning, kunst og objekter samles i en helhed, der giver hjemmet karakter, stemning og personlighed.

Indhold

Til dig, der ønsker hjælp til at samle hjemmet gennem møbler, belysning, kunst, objekter og de detaljer, der skaber stemning og personlighed. Der tages udgangspunkt i rummenes muligheder, jeres behov og de elementer, I allerede ønsker at bevare. Forslag til møbler, belysning, kunst og objekter samles, så de understøtter hinanden og skaber en helhed, der føles personlig og gennemtænkt. Forløbet begynder med en indledende dialog eller et møde, hvor hjemmet, behovene og den ønskede retning afklares. Herefter udvikles og bearbejdes materialet med udgangspunkt i projektets omfang.

Efter indretningsprojektet

Du modtager en samlet retning for indretningen med konkrete forslag, placeringer og anbefalinger, som gør det lettere at føre løsningen videre i hjemmet.

Pris

Udarbejdes individuelt efter projektets omfang.
Du modtager et tilbud inden opstart.

Studio Materra logo

EN INDLEDENDE SNAK OM DIT HJEM

Uanset om du ønsker hjælp til et enkelt rum, står foran et større projekt eller er i tvivl om, hvor i processen det giver mening at begynde, kan vi starte med en indledende snak. Her taler vi om dine behov, projektets muligheder og hvor min hjælp kan skabe mest værdi for dig.

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

  • Jo tidligere i processen, jo bedre. Tidlig sparring gør det muligt at sikre, at materialer, indretning og specialløsninger tænkes ind fra begyndelsen og får en naturlig plads i både planløsning og konstruktion. Når valg som gulve, sten og faste løsninger afklares tidligt, skabes der bedre sammenhæng og færre begrænsninger senere i byggeriet. Det giver en roligere og mere overskuelig proces, hvor de vigtigste beslutninger træffes på det rette tidspunkt.

    Samtidig sparer I tid på selv at undersøge det store udvalg af leverandører, materialer og muligheder.

  • Nej. Samarbejdet tilpasses det niveau af hjælp, der giver mening for dig og dit projekt. Det vigtigste er, at rådgivningen skaber værdi dér, hvor du har brug for den.

    Nogle starter med en workshop for at få en tydelig retning på materialer og muligheder, mens andre ønsker et mere samlet forløb med design, materialevalg og specifikationer. Andre har måske kun brug for hjælp til indretningen eller til at finde særlige møbler, kunst og objekter, der passer ind i hjemmet. Samarbejdet kan derfor tilpasses projektets størrelse, dine behov og hvor langt du er i processen.

  • Materialeworkshoppen er til dig, der ønsker hjælp til at åbne mulighederne og finde en tydelig retning for materialer, løsninger og valg, men som gerne selv vil arbejde videre med projektet bagefter.

    I et Materialeprojekt følger jeg valgene længere og bearbejder efter workshoppen materialeretningen i en samlet materialemappe med konkrete materialer, referencer, specifikationer og leverandører. Det giver dig et overskueligt grundlag at arbejde videre ud fra og tage med i dialogen med håndværkere og leverandører.

  • Workshops og møder kan foregå i showroomet på Fyn, hvor du kan se og mærke materialer og prøver, mens vi taler projektet og mulighederne igennem.

    Ved renoveringer eller projekter, hvor rummene og de eksisterende forhold spiller en vigtig rolle, kan det give bedst mening at mødes på adressen.

    Online møder tilbydes også og kan bruges til både materialeworkshops, opfølgning og gennemgang af forslag. På den måde kan vi sagtens arbejde tæt sammen, uanset hvor i landet du befinder dig.

  • Materialeworkshop og Materialeprojekt har faste priser og betales forud. Ved Inventar & designprojekt og Indretning udarbejdes et individuelt tilbud, så du på forhånd har et klart overblik over økonomien. Betalingen opdeles typisk i en opstartsrate og efterfølgende delbetalinger i takt med projektets fremdrift og leverancer.

  • Ja, selvfølgelig. Studio Materras samarbejdspartnere er nøje udvalgt med fokus på kvalitet, materialer og gode løsninger, men projektet tager altid udgangspunkt i jer og jeres ønsker.

    Har I allerede bestemte leverandører, produkter eller materialer i tankerne, kan de sagtens tænkes ind i projektet. Jeg sætter mig ind i mulighederne og vurderer dem sammen med resten af valgene, så de føles som en naturlig del af helheden.

  • Projektmaterialet samles digitalt i en design- eller materialemappe, hvor forslag, materialer, referencer og specifikationer er samlet på en overskuelig måde.

    Det giver dig et tydeligt overblik over de valg, der er truffet, og gør det nemt at finde tilbage til materialet undervejs og dele det med håndværkere, leverandører og andre samarbejdspartnere i projektet.

  • Ja. Workshops og møder kan foregå i showroomet på Fyn, online eller på projektets adresse, alt efter hvad der giver bedst mening for dig og projektet. Ved møder uden for showroomet aftales transport og kørsel som en del af forløbet.

bottom of page