MATERIALEWORKSHOP
SHOWROOM
BESKRIVELSE
En personlig workshop, hvor vi samler retningen gennem konkrete materialer og prøver. Workshoppen foregår i mit showroom på Fyn. Her tager vi udgangspunkt i dit hjem, dine behov og dit inspirationsmateriale og arbejder med materialer, farver, overflader, funktioner og planløsning. I showroomet får du mulighed for at opleve og sammenligne materialerne fysisk. Det giver et mere visuelt grundlag for de valg, du efterfølgende skal træffe. Inden mødet sender du det materiale, du allerede har om dit hjem eller projekt – fx plantegning, billeder, inspiration eller konkrete spørgsmål. Jeg gennemgår det på forhånd, så tiden kan bruges konkret på de valg, du står overfor. Dette er inkluderet - Forberedelse på baggrund af dit indsendte materiale. - 2,5 timers personlig workshop i showroomet. - Adgang til et kurateret udvalg af materialeprøver. - Sparring om materialer, farver, funktioner og planløsning. - En tydeligere retning, som du selv kan arbejde videre med. Der medfølger ikke tegninger, materialeoversigt eller andet efterfølgende materiale. Hvis du ønsker at få materialevalg og retning samlet i en bearbejdet materialemappe, er du meget velkommen til at booke et Materialeprojekt.
Annulleringspolitik
Booking kan frit flyttes eller aflyses indtil 7 dage før den aftalte tid. Ved senere aflysning vurderes det konkret, om allerede udført arbejde kan refunderes. Ved online booking har du som privatkunde som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret efter gældende regler. Se de fulde handelsvilkår for nærmere information.
Kontaktoplysninger
Krybilyparken 67, Tommerup, Denmark
+4560246454
kontakt@studiomaterra.dk
